Canazai 2000

Canazai 2000

Canazei turen den 25.12 2000
skrevet af Bent & Tina

Vi startede turen i fin stil i godt vejr, og planmæssigt afgang med Rødbyfærgen kl. 9.15. Vi kørte med den forventning af der var sne mangel sydpå, men da vi nåede Hannover var alt hvidt, og det blev “dårligere” jo længere vi kom syd på.

På et tidspunkt kunne vi ikke se vejen, og en pause blev lagt ind. Da det stadig sneede efter pausen, blev pausen til en overnatning. og vi startede igen kl 02.00 og der var vej og vejret blevet godt igen. I Østrig var der sol og ikke så meget sne , men da vi kom på den anden siden af Alperne, blev det koldt og overskyet og der var meget sne( dejligt )

Turen op til Canazei var lidt stejl. Vi ankom den 26.12 kl. 14.00. Vi har lige været over hos Søren Kay, hvor vi har set på pistkort og hold afterski.( Det kan man godt selv om man ikke har stået på ski )

Canazei turen den 26.12 2000
Hvordan går det i Danmark?????? her fik vi i nat en smule mere sne…I “morges” klokken 13:00 GIK vi hen til skiliften og kørte op til det “gode” vejr ( det gik ) Sneen var lækker og det kunne ikke blive bedre….det var smadre godt

M.V.H de søde unger : Anders , Sofie , Jimmi , Dennis

PS Her i Italien er der sprøjtet for Hollændere Hilsen de
voksne.

Skal vi lige slutte dagen med en skimeldning;

Ca. 30 cm sne på campingpladsen

Ca. 1,20 meter sne i terrænet

Søren meddeler at sneen var rigtig god at løbe på, og han mener at Italienerne er rigtige dygtige til at præparere pister. Der var blandet sol og skyet , men alt i alt en fin skidag.

Hilsen ” Italienerne ” Bent og co. Søren og co.

Canazei turen den 27.12 2000
I dag har det sneet hele dagen, og skiløbet har været lidt usigtbart. Hans faldt og slog sin skulder lidt ( han får kvejebimlen i morgen) Her til aften er det stjerneklart, så vi håber på en soldag i morgen. Vi har holdt afterski hos Hans og Charlett i deres nye Solifer ( det kan den sagens bruges til )
Canazei turen den 28.12 2000
Så er der lidt nyt fra Italien. Vi er nogle stykker, der har været på Sellaronda idag, det er en tur rundt om et stort bjergmassiv (ca. 90 km. så vi er lidt træt i stængerne!). Det tog 5 timer på trods af vejret og en enkelt person over 60!Sneen var perfekt med 10 cm nysne, dog kunne det blive lidt puklet på de stejle steder.Mange snehilsner Kay’erne

ps. Bombardino smager ekstremt godt og varmer dejligt!!!!!

Canazei turen den 30.12 2000
Vi fik ikke hele dagen med på programmet igår !! Efter vi havde siddet og skrevet dagens referat , blev vi alle enige om at vi ville ud og spise. Vi fandt en lille lokal restaurant, hvor vi spiste dejligt og billigt. Derfra gik vi retur til camping pladsen ( klokken 24.00 ) og åbnede en snebar på Hans `s spoiler ( på bilen ).

Vi var jo heldige med at der kom lidt sne igen !!!

Men nu til dagens program. I dag var vejret bare sååååå gooodt. Vi vågnede op til blå himmel, solskin og nysne.

Vi fik meget travlt og det lykkedes os at komme op med den første gondol, til nypreperede pister. Det var koldt ( – 10 grader ) – men bare så godt at løbe på. Til middag takkede Søren, Louise, Thomas, Katrine og Sofie af , fordi de skulle hjem og holde Nytåret i Danmark. Det gjorde de med et lille suk, for det var jo ærgeligt , når nu vejret var så godt.

Dagens afterski forgik lidt stille, da vi alle havde løbet virkeligt meget på ski den dag, var vi temmelige trætte ( eller er vi ved at blive gamle )

Miravalle-beboerne

Canazei turen den 31.12 2000
I dag blev vi vækket på en lidt barsk måde. Klokken 7.20 vågnede vi ved et kæmpe brag og at campingvognen nærmest hoppede en gang. Vi for ud af vores senge og kikkede ud af vinduerne. Vi ( Tine & Bent ) kunne ingen ting se- alt så normalt ud. Så lød luftalarmen en enkelt gang. Vi talte lidt frem og tilbage og blev enige om at det sikkert var en lavine sprængning. Da vi 1 time senere talte med Hans og Charlett, kunne de meddele at de fra deres vinduer kunne se høje flammer og at Hans så var gået udenfor , hvor han kunne høre en masse råben og skrigen. Hans undersøgte sagen nærmere og fandt ud af at det var en camper der var eksploderet ( pga. gas ) og den var totalt udbrændt. Der var 2 i camperen som blev slemt forbrændt, men som trods alt overlevede.

Vi kan kun sige en ting – Sørg nu for at jeres gas fungere 110 % korrekt.

Oven på den lille historie, begyndt vi at pakke telt osv. sammen , for vi ( Fam. Krogh ) skulle til Kaltenbach og holde Nytår.Vi kom afsted i fint vejr, for solen skinnede fra en skyfri himmel og havde en fin køre tur.

Der er lidt under 200 km fra Campitello til Kaltenbach og der klarede vi på 4 timer( Der er bjerg / bakke kørsel hele vejen ) Vi havde en rigtig morsom Nytårsaften ( for meget god Italiensk vin )

Kaltenbach den 1/1 2001
I dag startede vi fra Kaltenbach kl. 13.30 på turen hjemad. Vi var heldige med trafikken , så det gik stille og roligt derudaf. Om aftenen kunne vi i radioen høre at vejret bag os blev dårligere, så vi kørte til tankstationen Flemming, før vi stoppede for overnatningen.

Den 2/1 2001 startede vi tidligt om morgenen og fik overstået det sidste af hjemturen og det forgik også uden problemer.

Miravalle Camping , Campitello, Italien.
Det er en plads der ligger meget smukt ud til en flod og et flot bjerglandskab. Selve pladsen er opdelt i 3 højde niveauer med toilet bygningen i centrum.

Toilet faciliteterne er helt nye og bliver rengjordt flere gange om dagen.
Det er gratis at bade og vi oplevede ikke på noget tidspunkt at der manglede varmt vand.
Der er fællesrum / tv stue.
Der er køkken.
Der vaskemaskine og tørretumbler.
Der er ca. 200 m. til byen , hvor man finder supermarked ,slagter, grønthandler,restauranter,sportsbutikker
cafeer,turistbureau,souvenirbutikker.
Der er ca. 400 m. til Gondol liften, som tager 150 personer pr. gang og dem var der to af ,så det gik rimeligt hurtigt.
Der er mulighed for at leje depot til ski og støvler ved liften, hvis man ikke ønsker at slæbe det frem og tilbage hver dag.
Pisterne er der mange af ( 1220 km ) og de er absolut velpræpererede. Der er mange lifter oppe i systemet så vi oplevede ikke de store kø dannelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.