Nytår i Vrådal

 

Onsdag d. 27/12
Onsdag d. 27/12 kl 01.15 tog vi med Chr.d. 4 fra Hirtshals til Kristianssand, med ankomst kl 7.00. Efter ca. 5 timers dårlig søvn (dårlig køje, fulde nordmænd på gangene) ankom vi til Kristianssand til 5 cm nyfalden sne.

Det sneede på hele køreturen til Vrådal, så den sydlige del af Norge som var grøn indtil dagen før, var nu hvid, men man skulle helt til Rauland, før der var rigtigt skiføre.

Vel ankommet tog vi den med ro, og jeg måtte give en “kvajebajer”, som en beredvillig dansker havde lært Harald Rekdal at sige, jeg har lovet Dorte ikke at sige hvorfor.

Om aftenen røg strømmen, delvist, på hele pladsen. Nico (elektriker) og Harald (tusindkunstner) fandt adskillige jordingsfel = overgang, på systemet, samt andre fejl. Til midnat havde vi varme igen.

Torsdag den 28/12
Om morgenen d. 28 gentog historien med strømmen sig og igen flere fejl blev rettet.

Dagen bød på sne, men da kun en kort piste er åben med kunstsne, brugte vi i stedet eftermiddagen til at holde fødselsdag med Tage, med megen god mad bl.a. selvskudt rådyr, der var lækkert tilberedt.

Om aftenen var Nico på arbejde igen! Denne gang var det fællesbygningens nyindkøbte vaskemaskine og tørretumbler, der var i udu’. Man havde ikke fjernet transportsikringen fra vaskemaskinen ved opstillingen. Da maskinen blev sat i gang sprang den ene transportsikring, hvorpå maskinen også sprang, nemlig ca 5 cm op i luften for hver omdrejning af tromlen ved centrifugering. Dette resulterede i at tørretumbleren, som stod ovenpå vaskemaskinen, også sprang, nemlig på hovedet ned på gulvet og tog installationen med sig.

Fredag d. 29/12
Fredag d. 29 oprandt med fint vejr, men sneen dryssede tæt. Vi brugte så formiddagen til indkøb i Kviteseid, som er lille fin butiksby, og utroligt naturskøn.

Harald Rekdal lærte mig i øvrigt to nye gloser den dag. “Bort-over ski” er langrend-ski, mens “Ned-over ski” er alpin-ski. Og så min egen: Så må hop-ski vel være “Op-over ski”?

Om eftermiddagen var vi på ski første gang, jeg et par timer på bakken, og Dorte en kort tur på langrend (for lidt sne). Om aftenen kom Jan fra det faste Vrådal-gæng og spurgte om jeg måtte komme med ud og lege, det måtte jeg sørme! Det blev så igen til 1½ time i flomlys på den fine sne.

Dorte havde bagefter arrangeret kaffe-mik i pejsestuen, som delvis sammenskudsgilde. Vi fik kaffe med puddersukker og flødeskum. Nogle hældte også en eller anden ravgylden væske i, som forbedrede smag og virkning, alle blev snakkesalige, også mændene.

Lørdag d. 30/12
Lørdag d. 30 var der tindrende dejligt vejr. Helt stille, skyfrit, men ÷10°C, hvilket er rigeligt koldt, da solen ikke rigtigt kan nå ned til campingplads og pister i Vrådal.

Formiddagen var fin fin på pisten, velpræpareret, og ikke for mange mennesker, selv om der kun var åbnet et træk og en kort piste.

Om eftermiddagen lokkede Dorte mig med ud på en 5 km langrendsløjpe, der var præpareret med snescooter på nogle skovveje med for lidt sne. Det var noget af en udfordring. Imens grillede de andre pølser i metervis på pladsen.

Om aftenen lavede det faste Vrådal-gæng grill-party i pejsestuen. Pejsen er så stor og rummelig, at der snildt kan stå en grill eller to på dens forplade, også selv om der er ild i pejsen. Det blev “wældigt kosligt”, og øl og rødvin var der nok af.

Søndag den 31/12
Den sidste dag i året vågnede vi meget sent kl 10+, hvilket ikke var så smart. Der blev nemlig indbudt til gløgg-party. Jeg kunne nå en time på bakken, men Dorte gik glip af friluft gløgg-partyet, da der er ret langt at køre til den eneste præparede langrends-løjpe.
Mandag den 1/1
Den første dag i året (altså det nye) vågnede vi også meget sent kl 10+, det var smartere, da alle andre også sov længe.

Vejret var igen strålende, stille, let sne og ÷4°C. Dorte og jeg tog en galop på langrend. Der var helt friske elgspor, men det blev lidt barsk, for der oppe i højfjeldet, hvor løjpen er, blæste det pludseligt meget op, og af en eller anden grund, har Dorte og jeg altid vinden imod, uanset hvad vej vi løber (dejligt, at det altid blæser fra westen i Hirtshals).

Om aftenen havde Dorte inviteret alle 28 pers. til reje-party i pejsestuen, 4 kg rejer “mæ tebehør” (de var sorte, men det kunne man ikke se på dem).

Harald Rekdal konstaterede pludseligt med skræk i stemmen, at han og Ellen var de eneste norske i en dansk kronkoloni (Nico og de “nye Johannesens” var lige kørt hjem). Han overlevede dog, men ikke uden diverse verbale overgreb.

Tirsdag d. 2/1
Tirsdag d. 2, dagen hvor Dorte blev væk! Overskyet, stille sne og ÷3°C. Også dagen, hvor alle tog hjem. Om eftermiddagen var vi kun 3 par tilbage, 2 fra det faste Vrådal-gæng og os. Pisten var fin, og næsten mennesketom. Dorte tog på langrend i samme område som tidligere. Der skulle ifølge det kort vi havde fået, være en rundløjpe mere lavet, på den anden side af vejen. Men da Dorte forsøgte at følge den endte hun helt nede bag Vrådal Hotel, 5-6 km fra bilen.

Vi har den aftale, at begge har mobiltelefon med, når vi er hver for sig og alene. Pludseligt ringede min, og en lille stemme sagde: “jeg er blevet væk”. Inden vi kunne få sat en redningsaktion i gang, havde hun fået organiseret en behjertet dansker, der kørte hende op til bilen, så vi kunne afblæse vores bestræbelser.

Jeg havde ellers turens første og største styrt, som ikke fik lov at foregå i stilhed. En ung “west-jyje”, som havde set det, råbte “frispark”, så det gjaldede i fjeldene, hvorpå han hviskede til mig, “Dem du er sammen med, har set det”!

Kirsten ville bagefter vide, hvorfor jeg pludseligt havde hvidt tøj? Jeg kunne kun svare, at jeg mente at den farve stod bedre til min blå næse.

Om aftenen var der så “slatte fest”. Axel ville have drukket op af “Sorte svin”, for ellers var han sikker på, at rationen blev skåret ned næste gang.

Onsdag den 3/1
Onsdag d. 3 var så hjemrejsedag for os. Som alle andre (næsten) ældre ægtepar har vi fået nogle traditioner. Når vi ankommer til campingvognen skal den stå på (modnede) sild og snaps, uanset tidspunktet. Når vi så på hjemrejsen ankommer til færgen skal den stå på dåsebøf og “potetmos med græsløk”, samt et glas rødvin. Tro det eller lad være begge dele smager formidabelt til lejligheden.

Men ellers var hjemrejsedagen den dag, hvor det tonsede ned med sne fra morgenstunden af. Længere mod syd blev det til store våde klatter, og vejene var spejlglatte så vi tog den med ro.

Den megen våde sne resulterede også i nogen dramatik, da flere træer ikke kunne klare vægten, og knækkede ud over vejbanen, og på et tidspunkt kørte vi i zig-zag, for ikke at komme ind under de mest faretruende, der stadig hang ud over vejen.

Trods næsten vindstille gik der nogle voldsomme dønninger på Skagerak, så jeg tilbragte sejlturen på ryggen.

Hjemme til midnat. Dorte i skole næste morgen, jeg 2 fridage mere til brændehugning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *