Brug vognen om vinteren

Artikkel Fundet i Jyske vestkysten  februar 2017

Moderne campingferie er ikke kun forbeholdt sommer, sol og strand. I takt med at vognene bliver bedre, bruges de ofte hele året rundt. Flere bruger også vognen som hotelværelse tæt ved skipisten. Sverige er kendt for mange campingpladser tæt ved pisterne. Med egen vogn kan man de fleste steder bo i gåafstand fra enten pist eller lift, som her i Idre Fjäll. Foto: PR

Sverige er kendt for mange campingpladser tæt ved pisterne. Med egen vogn kan man de fleste steder bo i gåafstand fra enten pist eller lift, som her i Idre Fjäll.

Camping rimer på sol, strand og sommer, men i virkeligheden bruger flere og flere campister vognen året rundt. De fleste nøjes med at udvide sæsonen hen til efterårsferien, og måske hægtes vognen på, selv om påske falder tidligt et år.

Tendensen mærker man bestemt på campingpladserne i Danmark, men også egentlige skicampister bliver der flere af på de traditionelle destinationer.

»Når flere af de svenske skidestinationer udvider med flere campingpladser, er det et tegn på, at denne ferieform er i vækst,« vurderer Anna Kron Boysen, Senior PR Manager Visit Sweden.

Et direkte tal for, hvor mange flere campister der også bruger vognen til vinteraktiviteter, er ikke tilgængeligt, men hos den svenske turistorganisation hæfter man sig ved, at skicamping giver mulighed for ski-in-ski-out.

»Med campingvognen får du mulighed for at være helt tæt på pisterne, og det har stor betydning for børnefamilier, at man ikke skal slæbe tungt udstyr så langt,« siger Anna Kron Boysen.

Ser man samlet på campingpladserne i Sverige, går det rigtigt godt, så godt, at Sverige er syvendestørste campingnation i Europa med 2016 som det bedste år nogensinde.

Flere pladser nær pisten

På skidestinationen Idre Fjäll – små 500 kilometer nordvest for Stockholm og tæt ved grænsen til Norge – er netop til denne sæson åbnet et helt nyt campingområde med 40 pladser i første etape og totalt set 400 pladser, når området er fuldt udbygget. Campingområdet er ski-in-ski-out og ligger dermed klos op ad pister, langrendsspor, aktiviteter og serviceydelser. Og så ligger det med en vidunderlig udsigt over fjeldet.

Hos Dansk Camping Union glæder man sig over, at danske campister i stigende grad udnytter campingvognen ud over sommerferien.

»Vi kan ikke hente direkte tal på tendensen, men der er ingen tvivl om, at der er god gang i vintercamping i både Norge, Sverige og Østrig. Det er vores helt klare opfattelse, men når det er sagt, så er det også vigtigt at understrege, at det stadig er Danmark, flest af de danske vintercampere vælger,« siger chefredaktør Anne-Vibeke Isaksen, Dansk Camping Union.

Du kan læse hele artiklen her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.