Huskeliste til vinterferien

 

Til bilen 

  • Tjek reglerne for kørsel med vinterdæk/pigdæk dér, hvor du skal hen. Selvom det ikke altid kræves, anbefaler man , at du som minimum har vinterdæk på bilen – og også gerne campingvognen. Skal du nordpå og har pigdæk på så skal der også pigdæk på campingvognen
  • Snekæder kan være afgørende, hvis du skal i højtliggende egne (øv dig gerne hjemmefra). I nogle områder af f.eks. Schweiz og Frankrig skal snekæder benyttes, når der er skiltet med det – Husk mindst ét sæt arbejdshandsker, for det sviner at sætte kæder på
  • God pandelampe
  • Sneskovl
  • Kost
  • Træktov
  • Ekstra sikringer og pærer
  • Startkabler
  • Frostsikret sprinklervæske
  • Låsespray (læg den ikke inde i vognen, for så hjælper den ikke meget, når dørene er frosset)
  • Silikonestift til at smøre gummilisterne, så de ikke fryser fast
  • Smør gerne skruerne på campingspejle, så de er til at få af igen
  • Refleksveste til alle passagerer
  • Pas, registreringsattester og forsikringspapirer – læg det samlet et sikkert sted

Til campingvognen

  • Minimum to fulde gasflasker – regn med cirka 150 gram gas i timen. Skal du bruge mere gas, skal du undersøge, om du har en regulator med der passer til gasflaskerne i det land, du gæster
  • Træklodser til støtteben og næsehjul, så de ikke fryser fast
  • Kiler til at få campingvogn eller autocamper til at stå i vater
  • Husk antifrostvæske i spildevandstanken
  • God lygte/lampe (husk batterier)
  • Vinterafdækning til køleskabet
  • Elkabler og forlængerledninger (husk snor til at hænge dem op i, så de ikke fryser fast)
  • Plastikbakke til sko og støvler
  • Skridsikre måtter til at lægge foran vognen
  • Gaffatape (kan bruges til mere, end man aner)
  • Ekstra pærer og sikringer
  • Spand til spildevand
  • Plastikkælk til at trække spildevand og hente vand
  • Blød kost til at børste sne af taget
  • Forlænger til skorstenen, så røgen kan komme væk, hvis der er sne på taget

Fortelt eller ej?
Du behøver ikke nødvendigvis at have fortelt med på vintercamping, men de ekstra kvadratmeter kan være rare at disponere over.

Skal jeg have fortelt med på vintercamping? Størstedelen af tiden tilbringes jo alligevel inde i vognen eller ude i naturen.
Personligt har jeg altid vores universaltelt med. Det har indbygget vintersikring og stålstænger så det kan tåle at få en meter sne på taget. Til syvende og sidst er det et individuelt valg. På den ene side er de ekstra kvadratmeter i forteltet rare at disponere over til hygge eller opbevaring af udstyr. På den anden side skal man være indstillet på, at teltet både fylder og vejer, ligesom det kan være udfordrende at sætte forteltet op i minusgrader og frossen jord.

Hold kulden ude
Skal I bruge forteltet til længerevarende hyggestunder, skal I have et gulv, så kulde og fugt ikke trænger op. En presenning nederst og et tæppe ovenpå er en hurtig måde at gøre det på, men man skærmer sig markant bedre mod kulde og fugt ved at lægge isolering mellem tæppe og presenning.
Der findes et udmærked produkt:  Astro Foil, der er et 100 % aluminiumsprodukt med et polyesternet vævet ind for at give det brudstyrke. Mellem folielagene er en form for bobleplast, der minder om den, som er i kraftige konvolutter, og så er det hele lamineret sammen.
Fidusen er, at folien reflekterer kroppens varme, så når man går på gulvet, sendes kropsvarmen retur. Folien er 1,22 meter bredt, sælges i metermål, vejer kun 207 gram per kvadratmeter og tilpasses forteltet ved at skære eller klippe den til.
Ud over gulvet vil det også være nødvendigt med en varmeovn hvis forteltet skal bruges til hygge. (anvend en af de moderne petroleumsovne, men husk at tage petroleum med hjemmefra, El ovne er dyre i drift og gasovne giver en masse fugt i teltet

Huskeliste til forteltet

  • Vintersikring i form af kraftige støttestænger, stærke barduner, Tarzanpløkker og termoloft, der både isolerer og reducerer mængden af kondens
  • Stormpløkker, hvis underlaget er blødt
  • Lægtehammer eller slagboremaskine, hvis jorden er frossen
  • Varmeovn & petrolium
  • Blød kost til at børste sne af taget
  • Gulv – f.eks. presenning, tæppe og Astro Foil til at holde kulde og fugt i skak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *